Hør om fællesskaberne i Generationernes Hus

Mandag til fredag i Festugen finder du foran huset repræsentanter for husets fire bygherrer, der vil fortælle om planerne – og mulighederne – for at bruge huset, finde bolig, få sit barn passet samt arbejde og samarbejde på tværs af fag.

Vi kan desværre ikke vise rundt på byggepladsen, for håndværkerne knokler på med byggeriet, men vi kan vise tegninger og svare på spørgsmål.

Der bliver plads til boldspil, sidde-klatre-skulptur, plejeboliger, familier, et liv med et handicap, daginstitution og ungdomshybler, når Generationernes Hus i 2020 åbner på Aarhus Ø. Ideen er at skabe et hus, der med sine fælles værksteder, café, pædagogiske køkken, multisal og sundhedsklinik inspirerer til fællesskaber på tværs af livsvilkår og generationer.

Du finder os i et lille sort/brunt hus, der ligger lige før byggepladsen, når du kommer fra strandbaren. Kig efter flaget med vores logo.