Første spadestik til Generationernes Hus

Det er en dansk verdensnyhed når tre magistratsafdelinger i Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening 5. januar 2018 tager første spadestik og begynder byggeriet af Generationernes Hus.

Det er første gang i Danmark, at der bliver skabt rammer for et mix af alle generationer og mennesker med forskellig baggrund og behov i samme hus. Aarhus skaber et unikt og attraktivt tilbud til mennesker, som vil mødes og indgå i fællesskaber. Generationernes Hus vil samtidig åbne sig for naboerne på Aarhus Ø.
Birgitte Andreasen, projektchef, Generationernes Hus

Byggeriet vil indeholde 304 almene boliger til unge, familier, ældre og voksne med handikap. Et mix af ungdommelighed og erfaring, kombineret med en daginstitution til 150 børn.

Første spadestik bliver taget 5. januar ved et offentligt arrangement, med musik, sang og børn. Det sker fra kl. 13 til 15 på Thit Jensens Gade 1, 8000 Aarhus C.

Huset bliver bygget i en totalentreprise på 365 millioner kroner af byggefirmaet JFP, Jørgen Friis Poulsen A/S Herning og arkitekterne er KPF Arkitekter AS og RUM as.

Bygherrerne er Aarhus Kommune ved magistratsafdelingerne Børn og Unge, Sociale Forhold og Beskæftigelse og Sundhed og Omsorg samt Brabrand Boligforening.

Første spadestik

Offentligt arrangement 5. januar, Thit Jensens Gade 1, 8000 Aarhus C.

• 13.00 – 13.20 Teltet åbner med musik og sang
• 13.20 – 13.30 Taler ved bygherrer og byggefirmaet JFP
• 13.30 – 13.45 Første spadestik
• 13.45 – 15.00 Reception