Perlegulv af Milena Bonifacini
Milena Bonifacini er en kunstner, der arbejder med organiske former, som dem vi er omgivet af i naturen, og med farver, som taler direkte til sanserne. I Generationernes Hus har hun lavet et kunstværk i rotunden i husets stueetage, hvor beboernes postkasser hænger.
Værk der byder op til leg
Fantasien spiller en stor rolle i Milena Bonifacinis kunst, for som hun selv siger, spiller fantasien hovedrollen, når man har et helt enkelt formsprog som hendes. Hun udfolder ofte sine kunstværker i papir, fordi det giver hende mulighed for at være umiddelbar, både fordi papir er billigt, og fordi det er let at arbejde med. Hun bruger også tit gouache, som er helt særlig at arbejde med, fordi man kun kan male i et lag.
I Generationernes Hus har Milena Bonifacini brugt et langt mere bastant og holdbart materiale. Her har hun nemlig lavet et terrazzogulv med store afrundede felter i lys marmor. De organiske runde marmor-fliser ligger som perler på snore omgivet af terazzogulvets rødbrune farve. Den varme farve er en stærk kontrast til den grå beton, som ellers fylder meget i Generationernes Hus. Hun synes, at organiske former giver ro og minder om naturen, for alt i naturen består af organiske former og mønstre.
Rotunden har to åbninger, som Milena Bonifacini har hængt gardiner i en rustrød farve foran. Inde ved sit terrazzogulv har Milena Bonifacini malet væggen blå, og hvis man går ind i rummet og trækker de gulvlange gardiner for, kan man næsten få fornemmelsen af at være under vand. Så lyser de hvide marmorfelter op, og man kan forestille sig, at de er fisk i vandet. Samtidig indbyder de hvide marmorfelter også til leg. De fleste er så store, at man kan sætte en fod på dem, eller ihvertfald så store, at man kan gå på tæer hen over dem, som man ville gå på trædesten i en lille dam.
Lukket univers
Milena Bonifacinis kunstværk taler direkte til sanserne. Som hun siger, må man gerne tænke over det, men man får en helt umiddelbar sansemæssig oplevelse af materialerne, formerne og farverne.
Milena Bonifacini kalder selv værket i rotunden et lille lukket univers, som man kan gå ind i. Hendes værk er i sig selv et afgrænset rum i Generationernes Hus, som indbyder til, at man kan trække sig lidt tilbage og måske dykke ned i en telefonsamtale, som hun allerede har set mange af husets beboere gøre. Det er også et sted, hvor mange af daginstitutionens børn er glade for at køre på deres små scootere og løbecykler. Rummet kan både bruges til fordybelse og til leg. På den måde har Milena Bonifacini skabt et kunstværk, der taler til mange generationer og som kan spille en rolle for livet i huset.
