En central ø

Jesper Rasmussens udsmykning i Generationernes Hus er noget af det første, man møder, når man går forbi cafeen og ind i huset. Det er en enorm stor arkitektonisk social skulptur i smukt forarbejdet egetræ.

Skulpturen er en stor platform til beboerne i huset, hvor man kan sætte sig og tale sammen. Her er også plads til optrædener og en stor del af skulpturen er en tribune, hvor man kan slå sig ned og følge med i det, der foregår i multisalen og i huset i det hele taget. Her stimler mange af husets ældste beboere sammen for at være med, når børnehaven tumler med musik i salen. De yngre sætter sig til rette på platformen med computere og kaffekopper. Skulpturen er med andre ord husets centrale mødested for flere generationer, og er på den måde med til at gør huset til noget helt specielt.

Skulpturen tårner sig op og snor sig ind gennem de forskudte etager hele vejen op i huset. Hvis man tog skulpturen ud af huset, ville den, som Jesper Rasmussen selv siger, ligne en øde ø med en palme, fra en vittighedstegning. Fordi skulpturen forgrener sig op igennem huset, kan den hjælpe beboere og besøgende til at bevare orienteringen i huset. Så ved man nemlig altid, hvor man er i forhold til den centrale ø i stueetagen.

Tidligere har Jesper Rasmussen arbejdet meget med manipuleret fotokunst, hvor han har fjernet alle aftryk af mennesker og levet liv på fotografier af bygninger og by-landskaber. På den måde har han skabt smukke fotografier, hvor centrale og ikoniske byggerier og deres omgivelser fremstår blottede og mennesketomme uden vinduer, uden køretøjer og uden menneskers almindelige menageri. Det er til tider dystopisk, men det minder os om, hvordan spor af liv er med til at skabe det, der gør en by til en by. I Generationernes Hus har Jesper Rasmussen nærmest gjort det stik modsatte. Her har han skabt et møbel, som trækker liv til sig midt i Generationernes hus.

 

Møbelsnedker-håndværk i stadionformat

Selvom Jesper Rasmussens skulptur i Generationernes Hus er gigantisk i omfang og over 17 meter høj, er den et møbel: “Vi kalder det møbelsnedker-håndværk i stadionformat,” griner Jesper Rasmussen. Sammen med de to møbelsnedkere Eyvind Post og Jens Riis har han buet egetræet, indbygget kanter af røget eg og udviklet håndværksmæssige metoder specielt til skulpturen for at den kunne få det ønskede udtryk.

Når en kunstner får en udsmykningsopgave, står der ofte allerede en færdig bygning, som kunstneren skal berige. Men i Generationernes Hus skulle kunsten ikke bare udfylde et færdigt rum, arkitekturen har også undervejs indrettet sig efter kunsten. Jesper Rasmussen siger: “Samarbejdet mellem mig som kunstner og de to møbelsnedkere Eyvind Post og Jens Riis, på den ene side og arkitekter og bygherre på den anden side har været forbilledligt. Her har kunsten ikke kun skullet indrette sig efter arkitekturen - arkitekturen har i næsten lige så høj grad ladet sig forme af kunstværket.”