Multisalen
Husets store multisal danner ramme om fælles aktiviteter og arrangementer på tværs.
Læs her, hvordan salen kan bookes.
Multisalen i Generationernes Hus ligger i stueetagen og har plads til 150 personer. Salen er et kommunalt areal, som blandt andet fungerer som valgsted for beboere på Aarhus Ø.
Multisalen er også rammen om tirsdagsaktiviteten ”Musik og bevægelse”, hvor børn fra daginstitutionen og ældre fra plejehjem og ældreboliger i fællesskab synger, leger, træner og hygger.
Derudover anvendes Multisalen til følgende typer af arrangementer:
- Aktiviteter for og med alle husets beboere
I tråd med husets idé om fællesskaber på tværs af alder og forudsætninger, kan beboere i huset låne salen til aktiviteter, som alle husets beboere har mulighed for at deltage i – gerne sammen med andre beboere på Aarhus Ø. Udlån af salen til denne type aktiviteter kræver dog altid, at en beboer i huset er tovholder og ansvarlig for, at arrangementer afvikles i tråd med gældende retningslinjer.
Se retningslinjer for lån af Multisalen for beboere her
- Aktiviteter for personale og samarbejdspartnere
Salen kan anvendes til personalemøder for husets eget personale. Derudover anvendes salen til aktiviteter med foreninger, borgergrupper og kulturinstitutioner, når det vurderes, at arrangementet har relevans for huset, dets beboere eller dets vision.
- Udlejning til andre kommunale forvaltninger, institutioner og til eksterne foreninger
Salen udlejes til andre kommunale forvaltninger og institutioner samt til lokale foreninger i forbindelse med afvikling af generalforsamlinger eller lignende. Salen udlejes ikke til privatpersoner eller private virksomheder.
Se priserne for leje af salen her
Alle henvendelser ift. lån af Multisalen rettes til generationerneshus@aarhus.dk
Som udgangspunkt udlånes Multisalen tom.
Ønsker man at få stillet stole/borde ind i lokalet, ekstra rengøring eller ønsker man at gøre brug af projektor, lærred eller andet, skal dette aftales med Administrationen senest 14 kalenderdage inden arrangementet. Kontakt os på: generationerneshus@aarhus.dk
Multisalen har plads til 150 siddende deltagere.
Ved åbne arrangementer kan tribunen foran Multisalen tages i brug.
Bemærk: Multisalen stilles ikke til rådighed til private arrangementer, receptioner mv.
- Projektor (tilslutning via HDMI med forskellige adaptere)
- Lærred
Udstyret betjenes via fjernbetjening og kontakter på væggen.
Du skal selv kunne betjene udstyret. Der findes en vejledning i lokalet.
Prisstrukturen for udlejning af Multisalen tager afsæt i 6 udlejningspakker.
De 6 udlejningspakker – ud over betaling for lokaleleje 450 kr/t – er baseret på:
- deltagerantal
- anvendelse af AV-udstyr (vi råder over projektor, lærred, 1 headsæt, 2 håndholdte mikrofoner og et teleslyngeanlæg).
3 PAKKER MED BRUG AF AV-UDSTYR (MOMSFRIT)
Pakke 1 med max. 50 pers.: kr. 2.800 + lokaleleje.
Pakke 2 med max. 100 pers.: kr. 3.600 + lokaleleje.
Pakke 3 med max. 150 pers.: kr. 4.400 + lokaleleje.
3 PAKKER UDEN BRUG AF AV-UDSTYR (MOMSFRIT)
Pakke 1 med max. 50 pers.: kr. 2.400 + lokaleleje.
Pakke 2 med max. 100 pers.: kr. 3.200 + lokaleleje.
Pakke 3 med max. 150 pers.: kr. 4.000 + lokaleleje.
HVAD ER MED I PRISEN:
- Lokaleleje.
- Opstilling og nedtagning af stole eller borde og stole i den opstilling, der er aftalt med lejeren – betales pr. brugt mandskabstime: fx biografopstilling med midtergang, øer, sildeben, langborde, hestesko, skoleopstilling eller kombineret opstilling (stolerækker forrest + øer til gruppearbejde bagerst).
- Normal rengøring af lokalet: støvsugning + rengøring af gulv med gulvmoppe = som kan nås på max 1 time.
- AV-udstyr eller ikke AV-udstyr.
Vores lokaleleje og ydelser skal ikke pålægges moms.
PRISER PR. YDELSE (MOMSFRIT)
Lokaleleje betales pr. brugt arrangementstime: kr. 450 /t. Det vil sige, lejer betaler ikke for den tid, vores personale bruger lokalet, for at stille op før arrangementet eller tage ned efter arrangementet.
Mandskab betales pr. medarbejdertime.
Mandskab betales pr. medarbejdertime:
- Eventkoordinering og udlejningsadministration ved Staben ved GH – kr. 600 /t
- Fakturering ved Plejehjemsadministrationen – kr. 100 /arrangement
- Opstilling/nedtagning ved GH Bygningsdrift – kr. 400 /t
- Rengøring ved Serviceteam GH – kr. 400 /t
AV betales pr. lejemål: kr. 400.
Der tages forbehold for prisændringer
Forplejning kan købes hos husets café Øens Madhus.
Er du hverken beboer eller ansat i Generationernes Hus, er det ikke tilladt at medbringe egen forplejning i bookede lokaler.
Læs om og find kontaktoplysninger til Øens Madhus HER.