Gå til hovedindhold

Plejebolig

I Generationernes Hus ligger Plejehjemmet Thitshus, som har 100 plejeboliger. Du skal visiteres til en plejebolig.

Plejebolig

Indhold

    Det er Aarhus Kommune, som tildeler boligerne via Boligtildelingsteamet i Sundhed og Omsorgslinjen.

    I Generationernes Hus findes 100 plejeboliger, som er opdelt i to afdelinger Bølgen og Havblik. Plejehjemmet har en overforstander, og de to afdelinger har hver sin forstander og medarbejdergruppe.  

    Læs mere om plejehjemmet her.

    Alle plejeboliger er handicapvenligt indrettet. De består af entre, soveværelse, bad/toilet, opholdsstue og fransk altan.

    Plejeboligerne ligger alle i bofællesskab med andre plejeboliger. Der er i alt 7 bofællesskaber med 14-15 boliger. Der er fælles opholdsrum med de øvrige beboere i bofællesskabet.

    Boligen er 43 kvm. Mål er angivet i cm.

    Plantegning af plejebolig

    3d-illustration af plejebolig

    Husleje:
    Din bolig vil koste 8.831 kr. (+A/C 340 kr.) om måneden. 

    Indskud: 
    Indskuddet er på 37.550 kr.

    Du kan søge boligsikring og indskudslån til din nye bolig efter almindelige regler. Tildelingen vil ske efter individuel vurdering.

    Vi tager forbehold for ændringer i husleje, indskud mv.

    Du skal søge en plejebolig gennem Sundhed og Omsorgslinjen i Aarhus Kommune.

    Læs mere om visitation til plejeboliger i Aarhus Kommune

    Sidst opdateret: 20. marts 2026