Ung i Bofællesskab eller Naboskab
Generationernes Hus rummer 40 ungdomsboliger. Du kan vælge imellem to boformer med forskellige typer og vægtning af fællesskab: Naboskab eller Bofællesskab. Boligerne søges gennem Brabrand Boligforening.
Generationernes Hus rummer 40 ungdomsboliger på 20–42 m², hvor de fleste er 1-værelseslejligheder, men der også findes enkelte 1½-værelseslejligheder. Alle boliger har eget toilet og køkken/te-køkken.
Ungdomsboliger i et bofællesskab har to kogeplader, køleskab og vask.
Ungdomsboliger i naboskaber har et reelt køkken.
Boligerne udlejes til studerende på en SU-berettiget uddannelse.
Du skal være mellem 17 og 35 år ved indflytning.
Der er fortrin for unge par, hvor minimum den ene flytter fra en ungdomsbolig.
Alle Brabrand Boligforenings ungdomsboliger udlejes gennem
www.ungdomsboligaarhus.dk
Har du brug for råd og vejledning til at søge bolig, er du velkommen til at kontakte Brabrand Boligforening på tlf. 89 31 7 171 eller udlejning@bbbo.dk
Bofællesskab
Når du bor i bofællesskab, ligger en del af boligens kvadratmeter i fællesarealerne i bofællesskabet og i resten af fællesarealerne i Generationernes Hus.
Derfor er det vigtigt, at du har lyst til at være en aktiv del af fællesskabet.
Naboskab
Når du bor i Naboskab, har du din egen bolig, men har adgang til husets mange faciliteter og aktiviteter. Derfor ligger en del af dine kvadratmeter i fællesarealerne i Generationernes Hus.