Mød Anders

Hej, jeg hedder Anders. Jeg har boet i Generationernes Hus en måned nu, og jeg kan allerede mærke, at det er et sted, der passer rigtig godt til mig.

Jeg bor i en ældrebolig, fordi jeg har brug for plads til hjælpemidler. Jeg har cerebral parese og har været i kørestol næsten hele mit liv. Jeg klarer det meste i hverdagen selv, men får med tiden brug for mere hjælp. Det var faktisk derfor, jeg flyttede hertil. Min far begyndte at blive bekymret for mig i fremtiden, og min fysioterapeut kendte til huset og sagde, at jeg skulle komme og se det. Så jeg fik en rundvisning, og da jeg tog derfra, sagde jeg til min far, at hvis jeg nogensinde skulle flytte, så skulle det være hertil. Før boede jeg i et almindeligt rækkehus, hvor jeg var meget alene.

Da tilbuddet kom, gik det hurtigt. Selvom det var en stor beslutning, var jeg ikke i tvivl. I dag kan jeg godt sige, at det er en af de bedste beslutninger, jeg har taget for mig selv.

Noget af det, jeg bedst kan lide ved at bo her, er fællesskabet og livet i huset. Der sker altid noget. Jeg kan gå ud af min dør, og så er der mennesker og aktiviteter lige omkring mig. Før kunne jeg godt føle mig isoleret, men her er der altid mulighed for at være en del af noget.

Samtidig er det vigtigt for mig, at jeg selv kan vælge til og fra. Hvis jeg har energi og lyst, kan jeg gå ned og være social. Hvis jeg ikke har det godt, kan jeg blive i min lejlighed og lukke døren - uden at nogen ser skævt til det. Det er en frihed, jeg sætter stor pris på.

Jeg bruger blandt andet caféen, hvor jeg kommer ned og ser andre mennesker. Jeg er også med i en kaffeklub én gang om ugen og går til boksetræning. Selv om jeg ikke har boet her så længe, har jeg allerede fået nogle gode bekendtskaber. Nogle klikker man bedre med end andre, men det handler også om selv at være åben. Hvis man er det, så kommer der noget igen.

Der er mange aktiviteter i huset, men man skal også selv opsøge det. Det skal man være opmærksom på. Til gengæld oplever jeg, at folk er rigtig gode til at tage imod nye. Man bliver hurtigt inviteret med til ting, og folk spørger ind og hjælper en ind i fællesskabet.

Hvis jeg skal give et råd til andre, der overvejer at flytte ind, så er det, at man skal være klar til at opsøge fællesskabet selv. Det er der, men man får mest ud af det, hvis man selv går ud og tager del i det. Til gengæld får man et sted med liv, mennesker omkring sig og en hverdag, hvor man ikke står alene. Og for mig har det gjort en stor forskel.