Gå til hovedindhold

Registreringsvilkår for nyhedsbreve

Læs mere om Registreringsvilkår for nyhedsbreve i Aarhus Kommune her.

Indhold

    Hvem er ansvarlig for nyhedsbrevet?

    Nyhedsbrevet udarbejdes af administrationsteamet i Generationernes Hus og er for alle, der har interesse i at følge med i livet i huset. Aarhus Kommune er ansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger og udsendelsen af nyhedsbrevet.


    Hvilke oplysninger skal I bruge?

    Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, beder vi om dit navn, din mailadresse og din tilknytning til Generationernes Hus. Du kan vælge, om du bor i huset, arbejder her eller blot har interesse i at følge med. Du behøver altså hverken at bo eller arbejde i Generationernes Hus for at modtage nyhedsbrevet.

    Oplysningerne hjælper os med at målrette information, som er særlig relevant for bestemte grupper i huset.

     

    Hvad bruger I mine oplysninger til?

    Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, giver du samtykke til, at vi sender dig nyheder og information fra Generationernes Hus. Du kan blandt andet læse om aktiviteter, arrangementer, fællesskaber og nye initiativer i huset. Nyhedsbrevet indeholder også praktiske informationer, hvoraf nogle primært henvender sig til husets beboere.

    Vi bruger dine oplysninger til at administrere og udsende nyhedsbrevet.

     

    Hvor ofte modtager jeg nyhedsbrevet?

    Vi udsender nyhedsbrevet løbende, når vi har nyt at fortælle. Det kan derfor variere, hvor ofte du modtager en mail. Vi bestræber os på at samle informationerne, så du får et godt overblik over, hvad der sker i Generationernes Hus, uden at din indbakke bliver fyldt unødigt.

     

    Er mine oplysninger sikre og fortrolige?

    Vi behandler dine personoplysninger fortroligt og anvender dem kun til administration og udsendelse af nyhedsbrevet. Oplysningerne deles ikke med uvedkommende.

     

    Kan jeg ændre mine oplysninger eller afmelde mig?

    Du kan til enhver tid ændre dine oplysninger eller afmelde dig nyhedsbrevet. Det gør du nemt via linket nederst i nyhedsbrevet. Når du afmelder dig, bliver dine oplysninger slettet fra vores nyhedsbrevsliste.

     

    Sidst opdateret: 27. oktober 2026